Gå til hovedindhold

Begivenheder og ferie

På Mårslet Skole vægter vi vores fællesskab højt. Det skal være sjovt og spændende at gå i skole.

Indhold

    I løbet af et skoleår vil dit barn møde en række begivenheder og traditioner, som styrker vores fællesskab og er med til at skabe en varieret og spændende  skoledag.

    Begivenheder for dit barn og dig 

    På Mårslet Skole vil du og dit barn opleve forskellige traditioner både i og uden for skoletiden. Traditionerne er med til at gøre dit barns skoledag interessant og varieret – fx den årlige motionsdag, temadage, fællessamlinger, fagdage med mere. Traditionerne styrker også fællesskaberne på tværs af klasser og årgange.

    Vores traditioner er ikke kun for børn. Hvert år har vi begivenheder, hvor forældrene er med:

    • Skolefesten i uge 3
    • Forårskoncert ultimo maj
    • SFOfest dage
    • Første skoledag for 0. klasse 
    • Åben skole i uge 48

    Vi opfordrer altid til, at alle forældre deltager i vores arrangementer. Det gør vi, fordi du er en rollemodel, og det betyder meget for dit barn, at du viser interesse for og opbakning til skolen. Dit barn spejler sig i, hvordan du indgår i skolens fællesskab.
    Ud over vores fælles traditioner, står klasseforældrerådene for at arrangere en række aktiviteter for dig og dit barn. Også dette forventer vi, at du vil deltage i så vidt muligt.

    Hvornår har mit barn ferie?

    På Mårslet Skole følger vi feriekalenderen for Aarhus Kommune.

    SFO'en holder ferieåbent i alle ferier, dog ikke på helligdage. Hvis dit barn er tilmeldt SFO, så kan du melde dit barn til feriepasning via Tabulex. Det gør du op til den pågældende ferie.

    Sidst opdateret: 26. april 2024