Gå til hovedindhold

Mad på skolen

Børns kost og ernæring spiller en central rolle for børnenes udvikling og læring. Derfor har vi på Mårslet Skole prioriteret, at vi have en kantine med to kokke, der hver dag laver et sundt, spændende og ernæringsrigtigt udvalg af mad helt fra bunden.

Dany og Gurkan i kantinen

Indhold

    Sund mad og økologi

    Vores kantine er den del af Økoløft Aarhus. Vi ønsker mere økologi i kantinen. Det vil sige mindst 60 % økologiske fødevarer og mindst 25% økologiske drikkevarer.

    I kantinen sælger vi blandt andet salater, som eleverne selv blander fra vores salatbar, vi sælger nybagte grovboller, sandwich, frugt, grønt, mejeriprodukter og kildevand.
    Hver dag har vi "Dagens ret", som er et varmt måltid. Vi lægger vægt på variation med både nye og velkendte retter. Vi bruger i vidt omfang årstidens råvarer og vi anvender mindre kød. 
    Vores kokke kender mange af børnene og tager gerne imod forslag til menuer.

    Åbningstider

    09.30 - 09.50

    11.00 - 11.45

    13.30 - 13.45 (onsdag og fredag er der lukket i dette tidsrum)

    Se vores smileys

    Se alle vores smileyer hos Fødevarestyrelsen.

    Skolens kantine har opnået elite-status. 

     Elite smiley

    Betalingskort

    Mårslet Skole er blevet kontantfri. Det betyder, alle elever har fået udleveret et betalingskort til skolen. Kortet skal bruges i vores kantine. Til skole arrangementer, som f.eks. klippedag vil kortet også skulle bruges som betalingsmiddel. Ligeledes vil indbetaling til lejrskole også være herigennem. Lidt misvisende står der når du bestiller, at leveringsdatoen er dagen efter d.d. - det skal du blot se bort fra. I teksten på det lille i, vil du kunne se flere informationer om levering/periode. Du kan finde flere informationer om det nye betalingskort i boksen her under:

     

     

    Sidst opdateret: 17. november 2023