Gå til hovedindhold

Dit barns faglige udvikling

Vi følger dit barns læring og udvikling tæt lige fra 0. klasse og indtil det forlader skolen i 9. klasse. Stort set alle vores elever er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter, de har forladt Mårslet Skole efter 9. klasse.

Indhold

    Vi samarbejder om dit barns faglige udvikling
    Klasselæreren og klassepædagogen er de voksne, der er tættest på dit barn og som tager ansvar for, at dit barn trives, lærer og udvikler sig. Det gør de i samarbejde med klasseteamet, som mødes hver uge og taler om klassens trivsel. De drøfter også de enkelte børns trivsel og udvikling. Det gør det i samarbejde med jer forældre, som jo kender jeres barn bedst. 

    Skolens resursepersoner og ledelse understøtter klasseteamenes arbejde. Vi har faglige vejledere i læsning, matematik og inklusion, og vi samarbejder i læringsfællesskaber med hele tiden at udvikle vores pædagogiske praksis.

    Nærværende voksne
    Børnenes umiddelbare lyst til at lære, som de møder skolen med, er vigtig at holde fast i. Skolen skal være et dejligt sted for børnene at være i og lære i.
    Vi drager omsorg for børnene og er nærværende og tydelige voksne. Vi sætter en klar ramme, så børnene véd, hvad de skal og må. Det skaber tryghed og fællesskab.

    Lære på mange måder
    Vi inddrager børnene og understøtter læring på mange måder. Vi har fokus på det 21. århundredes kernekompetencer, hvor samarbejde, kommunikation, kreativitet og teknologiforståelse er centrale. Vores tilgang er, at børnene både skal kunne de faglige håndværk og øve sig i at tænke nyt, tænke "på kanten af boksen", og skabe nye ideer og viden.

    Sidst opdateret: 16. november 2023